Siden den 1. januar 2025 har danske erhvervsdrivende og foreninger haft en lovbestemt ret til at få oprettet en basal erhvervskonto, når en række betingelser er opfyldt.

Reglerne skal forhindre, at banker afviser små virksomheder, iværksættere og foreninger, alene fordi de ikke betragtes som attraktive eller rentable kunder. En bank kan fortsat stille krav om dokumentation og foretage kontrol efter hvidvaskreglerne, men den kan ikke længere frit afvise en ellers lovlig virksomhed uden at forholde sig til reglerne om en basal erhvervskonto.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2025 og ændrede navnet på den relevante lov til lov om betalingskonti og basale erhvervskonti.

Hvorfor var det nødvendigt at indføre en ret til erhvervskonto?

En bankkonto er en grundlæggende del af en virksomheds infrastruktur. Uden en konto kan virksomheden få svært ved at:

  • modtage betalinger fra kunder
  • betale leverandører, skat og moms
  • tilmelde faste betalinger
  • få tilknyttet en NemKonto
  • adskille virksomhedens økonomi fra ejerens privatøkonomi
  • dokumentere betalinger korrekt i bogføringen

Alligevel har en del iværksættere gennem tiden oplevet, at bankerne enten afviste deres ansøgning eller stillede omfattende krav til dokumentation, privatøkonomi og øvrige bankforretninger.

En undersøgelse fra SMVdanmark blandt 1.122 selvstændige viste, at 12 procent havde oplevet udfordringer med at få en erhvervskonto. Blandt dem, der havde oplevet problemer, vurderede 60 procent, at banken ikke anså selvstændige for at være gode kunder. Undersøgelsen blev foretaget i 2021 og skal derfor ikke læses som en opgørelse over situationen efter lovændringen, men den dokumenterer det problem, der førte frem til de nye regler.

Hvorfor afviste bankerne nystartede virksomheder?

Bankernes tilbageholdenhed skyldtes ikke nødvendigvis, at virksomheden havde gjort noget forkert.

Små erhvervskunder kan være forholdsvis dyre for bankerne at administrere. Banken skal blandt andet identificere virksomhedens ejere, forstå dens forretningsmodel og vurdere, om forventede betalinger stemmer overens med virksomhedens aktiviteter. Det gælder også for en lille virksomhed med begrænset omsætning.

Samtidig tjener banken ikke nødvendigvis ret meget på en virksomhed, der blot ønsker en konto og et betalingskort, men ikke efterspørger lån, pension, investering eller andre finansielle produkter.

Før lovændringen havde erhvervsdrivende ikke samme lovbestemte adgang til en basal konto, som privatpersoner allerede havde. Det gjorde det muligt for en bank at afslå et kundeforhold ud fra sin almindelige forretnings- og risikopolitik, selv om virksomheden ikke ønskede kredit.

Resultatet var, at nogle selvstændige brugte deres private konto til virksomhedens betalinger, mens andre valgte udenlandske banker og finansielle tjenester som eksempelvis Revolut.

En bank må imidlertid kræve, at en privat konto kun anvendes privat. Samtidig skal alle virksomheder med et CVR- eller SE-nummer anvise en NemKonto, så offentlige myndigheder kan udbetale eksempelvis negativ moms, refusioner og andre beløb til virksomheden.

Hvad er en basal erhvervskonto?

En basal erhvervskonto er en betalingskonto i virksomhedens eller foreningens navn. Kontoen skal give adgang til de mest nødvendige betalingsfunktioner, men er ikke nødvendigvis identisk med bankens almindelige erhvervspakker.

Den basale erhvervskonto skal oprettes i danske kroner og skal som udgangspunkt gøre det muligt at:

  • åbne, anvende og lukke kontoen
  • indsætte penge elektronisk
  • indsætte op til 20.000 kroner kontant om måneden
  • hæve kontanter
  • modtage betalinger
  • gennemføre bankoverførsler og stående overførsler
  • foretage direkte debiteringer
  • anvende betalingskort, herunder til onlinebetalinger
  • styre betalinger via bankens onlinefaciliteter

Banken skal dog kun tilbyde en bestemt funktion, hvis banken i forvejen tilbyder den til sine øvrige erhvervskunder. En bank uden kontantkasser bliver derfor ikke nødvendigvis forpligtet til at etablere en ny kontantservice alene til de basale konti.

En basal konto giver ikke ret til lån

Retten omfatter selve betalingskontoen. Den giver ikke automatisk ret til:

  • kassekredit
  • overtræk
  • lån eller finansiering
  • kreditkort
  • valutakonti
  • indløsningsaftaler til betalingskort
  • særlige integrations- eller rådgivningsydelser
  • bankgarantier

Banken kan derfor være forpligtet til at oprette en konto, uden at den samtidig er forpligtet til at låne virksomheden penge.

Det er en vigtig forskel. Lovens formål er at sikre adgang til den grundlæggende betalingsinfrastruktur – ikke at pålægge banker at tage en kreditrisiko.

Hvem har ret til kontoen?

Retten gælder bredt, men den er ikke ubetinget.

For en virksomhed kræves det som udgangspunkt, at virksomheden har hjemsted og adresse i Danmark. Derudover skal mindst ét medlem af direktionen have bopæl i Danmark.

Har virksomheden ikke en direktion, skal mindst én reel ejer med mindst 25 procent ejerskab have bopæl i Danmark. Findes der ingen reel ejer med mindst 25 procent, skal mindst én ledelsesansvarlig have bopæl her i landet.

Foreninger skal have vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, og mindst én tegningsberettiget person skal have bopæl i Danmark.

Reglerne kan dermed blandt andet omfatte:

  • enkeltmandsvirksomheder
  • interessentskaber
  • anpartsselskaber
  • aktieselskaber
  • andre erhvervsdrivende juridiske personer
  • almindelige ikke-erhvervsdrivende foreninger

Retten er som udgangspunkt en ret til én basal erhvervskonto. Har virksomheden allerede en dansk betalingskonto med de nødvendige funktioner, kan en anden bank som udgangspunkt afslå at oprette endnu en basal konto.

Der gælder en undtagelse, hvis virksomheden kan dokumentere, at den eksisterende konto skal lukkes. Det gør det muligt at skifte bank og i en overgangsperiode flytte betalinger og betalingsaftaler.

Er alle banker forpligtet til at tilbyde kontoen?

Nej. Retten kan ikke nødvendigvis gøres gældende over for enhver lokal bank, sparekasse, betalingsapp eller udenlandsk fintech-virksomhed.

Reglerne omfatter først og fremmest:

  • Banker, der er udpeget som systemisk vigtige finansielle institutter, de såkaldte SIFI-institutter.
  • Banker, der indgår i en SIFI-koncern.
  • Filialer af udenlandske kreditinstitutter, der indgår i en relevant SIFI-koncern.
  • Andre større danske pengeinstitutter, som overstiger en fastsat grænse for arbejdende kapital.

Instituttet er kun omfattet, hvis det i forvejen tilbyder erhvervskonti med mulighed for at indsætte og hæve midler samt gennemføre og modtage betalinger. Finanstilsynet offentliggør hvert år en opdateret liste over de omfattede institutter.

Pr. 1. juli 2026 omfatter listen blandt andre Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit Bank/Spar Nord Bank, Nordea Danmark, AL Sydbank, Saxo Bank, Coop Bank, Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Danmark, Sparekassen Kronjylland, Lån & Spar Bank, SJF Bank, Middelfart Sparekasse og Danske Andelskassers Bank. Listen kan ændre sig som følge af fusioner, koncernændringer og bankernes størrelse.

Banken skal svare inden ti arbejdsdage

Når banken har modtaget en fuldstændig ansøgning, skal den hurtigst muligt og senest ti arbejdsdage senere enten:

  • åbne den basale erhvervskonto, eller
  • give virksomheden eller foreningen et afslag.

Fristen begynder ikke nødvendigvis den dag, virksomheden første gang kontakter banken. Den løber fra det tidspunkt, hvor banken har modtaget alle nødvendige oplysninger og dokumenter.

Det betyder, at virksomheden med fordel bør bede banken om skriftligt at bekræfte:

Vi betragter nu ansøgningen som fuldstændig, og fristen på ti arbejdsdage løber fra dags dato.

Ellers kan der opstå uenighed om, hvorvidt banken fortsat mangler dokumentation, og om fristen derfor overhovedet er begyndt.

Hvilken dokumentation kan banken kræve?

De nye regler ophæver ikke bankernes forpligtelser efter hvidvaskloven.

Banken kan fortsat kræve dokumentation for eksempelvis:

  • virksomhedens CVR-registrering
  • vedtægter og stiftelsesdokumenter
  • ejer- og ledelsesforhold
  • identiteten på reelle ejere
  • virksomhedens forretningsmodel
  • forventet omsætning og antal transaktioner
  • hvor pengene kommer fra
  • væsentlige kunder og leverandører
  • hvilke lande virksomheden handler med
  • nødvendige branchetilladelser
  • kontrakter, fakturaer, budgetter eller forretningsplan

En nystartet virksomhed vil naturligt ikke kunne fremvise historiske regnskaber eller mange tidligere fakturaer. Den bør i stedet udarbejde et realistisk budget og en præcis beskrivelse af, hvad virksomheden sælger, hvem kunderne er, og hvordan betalingerne forventes at foregå.

Loven giver virksomheden en ret til en konto. Den giver ikke virksomheden ret til at undlade at besvare bankens relevante spørgsmål.

Banken kan stadig give afslag

En ret til en basal erhvervskonto betyder ikke, at banken altid skal sige ja.

Banken kan blandt andet afslå ansøgningen, hvis:

  • virksomheden ikke leverer de nødvendige oplysninger til bankens kundekendskabsprocedure
  • banken har viden om eller konkret mistanke om hvidvask, terrorfinansiering eller andre anmeldelsespligtige aktiviteter
  • virksomheden allerede har en tilsvarende betalingskonto i Danmark
  • virksomheden mangler en lovpligtig tilladelse til at udøve sin aktivitet
  • virksomheden ikke kan påvise en reel interesse i at få kontoen
  • virksomheden, dens ejere eller ledelse tidligere groft eller gentagne gange har misligholdt deres forpligtelser over for banken
  • personer knyttet til virksomheden har begået strafbare handlinger mod banken
  • personer knyttet til virksomheden har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens kunder eller ansatte

Afslaget skal være baseret på den konkrete virksomhed. En bank kan eksempelvis ikke automatisk afvise samtlige virksomheder inden for en bestemt branche uden at foretage en individuel vurdering. Det blev også præciseret under Folketingets behandling af loven i forbindelse med virksomheder, der beskæftiger sig med kryptovaluta.

At en virksomhed er lille, nystartet eller ikke ønsker lån, fremgår ikke i sig selv som en lovlig afslagsgrund. Det samme gælder det forhold, at kunden ikke er særligt indbringende for banken.

Banken må ikke kræve, at du bliver helkunde

En af de vigtigste ændringer er, at banken ikke må gøre den basale erhvervskonto betinget af, at ejeren flytter hele sit engagement til banken.

Banken kan derfor ikke kræve, at virksomhedsejeren samtidig:

  • flytter sin private lønkonto
  • flytter pension og investeringer
  • optager forsikringer eller lån
  • køber andre bankprodukter, som ikke er knyttet til den basale konto
  • samler familiens privatøkonomi i banken

Der gælder en begrænset undtagelse for aktier, andele eller garantbeviser, hvis ejerskab af disse generelt er en betingelse for at være kunde i det pågældende institut.

Hvad må en basal erhvervskonto koste?

Kontoen behøver ikke være gratis.

Banken må opkræve et rimeligt gebyr, men ved fastsættelsen må den alene tage hensyn til bankens omkostninger og en rimelig fortjeneste ved at tilbyde kontoen.

Der er ikke fastsat én bestemt maksimal pris i kroner. Derfor kan der opstå uenighed om, hvad der er rimeligt.

Banken må ikke omgå retten ved at fastsætte en kunstigt høj pris, der reelt skal afholde små virksomheder fra at ansøge. Omvendt må en virksomhed forvente at skulle betale for bankens løbende administration, kundekontrol, betalingskort og øvrige kontofunktioner.

En klage kan også handle om størrelsen på bankens gebyr – ikke kun om et afslag eller en opsigelse.

Krav på et skriftligt og begrundet afslag

Giver banken afslag, skal virksomheden som hovedregel modtage en gratis begrundelse i papirform eller på et andet varigt medium, eksempelvis en e-mail eller et dokument i netbanken.

Afslaget skal samtidig oplyse, hvordan afgørelsen kan påklages.

Banken kan i særlige tilfælde undlade den nærmere begrundelse, eksempelvis hvis det er nødvendigt for ikke at afsløre en underretning eller mistanke efter hvidvaskreglerne.

Et telefonisk svar som “det passer ikke ind i vores kundepolitik” bør derfor ikke accepteres som den endelige behandling af en udtrykkelig ansøgning om en basal erhvervskonto.

Sådan klager du over banken

Virksomheden bør først klage til bankens egen klageordning for basale erhvervskonti. De omfattede banker har pligt til at etablere en sådan ordning.

Fastholder banken afslaget, opsigelsen eller gebyret, kan sagen indbringes for Det finansielle ankenævn – Basal erhvervskonto. Ankenævnet kan behandle klager fra både virksomheder og foreninger, selv om almindelige erhvervstvister normalt ikke altid kan behandles af Det finansielle ankenævn.

Klagegebyret er pr. august 2026 på 1.000 kroner inklusive moms. Gebyret tilbagebetales blandt andet, hvis klageren får helt eller delvist medhold.

Finanstilsynet afgør normalt ikke den konkrete tvist mellem virksomheden og banken. Tilsynet kan derimod anvende henvendelser som grundlag for at undersøge, om en bank har en generel praksis, der er i strid med reglerne.

Hvad betyder reglerne for virksomheder med Revolut?

Revolut og lignende udenlandske banker blev populære blandt danske iværksættere, fordi de i nogle tilfælde tilbød hurtigere oprettelse, digitale funktioner og nemmere håndtering af flere valutaer.

En dansk virksomhed må fortsat bruge en udenlandsk konto. En udenlandsk konto kan også registreres som virksomhedens NemKonto, men kontoen kan ikke registreres direkte af den udenlandske bank. Virksomheden skal i stedet ansøge Digitaliseringsstyrelsen om at få kontoen anvist som NemKonto.

Revolut Business drives for danske kunder af Revolut Bank UAB, som er en litauisk bank. Danske erhvervskunder får som udgangspunkt et litauisk IBAN-nummer, da Danmark ikke står på Revoluts liste over lande med særlige lokale erhvervs-IBAN-numre.

En udenlandsk konto kan være velegnet til internationale betalinger, men en dansk erhvervskonto kan være enklere i forhold til NemKonto, danske betalingsaftaler og almindelig bankadministration.

Ordlyden i loven siger, at banken kan afslå, hvis virksomheden allerede har en tilsvarende betalingskonto i Danmark. Det taler for, at en eksisterende konto hos en udenlandsk bank som Revolut ikke i sig selv fjerner retten til at ansøge om en basal erhvervskonto i en omfattet dansk bank. Det er dog en juridisk fortolkning af lovens ordlyd, og konkrete tvister kan i sidste ende skulle afgøres af klagenævnet.

Har de nye regler løst problemet?

Reglerne er en klar forbedring for iværksættere og mindre virksomheder.

De giver især fire væsentlige rettigheder:

  • Banken skal foretage en konkret vurdering.
  • Banken skal svare senest ti arbejdsdage efter en fuldstændig ansøgning.
  • Et afslag skal som hovedregel være skriftligt og begrundet.
  • Virksomheden kan klage til et særligt klagenævn.

Men reglerne løser ikke alle problemer.

Banken afgør fortsat, hvornår ansøgningen er fuldstændig. Hvidvaskreglerne kan fortsat medføre omfattende spørgsmål og dokumentationskrav. Begrebet “rimeligt gebyr” har ikke et fast beløb, og retten gælder kun over for bestemte banker. Endelig er der alene tale om en basal konto – ikke en ret til finansiering eller et fuldt bankengagement.

Den praktiske virkning afhænger derfor af, om bankerne anvender reglerne loyalt, og om virksomhederne benytter klagemuligheden, når de mener, at et afslag ikke er sagligt.

Sådan bør du ansøge

Når du kontakter banken, bør du udtrykkeligt skrive, at du ansøger om:

En basal erhvervskonto efter kapitel 4 a i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti.

Vedlæg så meget dokumentation som muligt fra begyndelsen:

  • CVR-udskrift
  • ejerbog eller oversigt over ejere
  • legitimation på ejere og ledelse
  • vedtægter og stiftelsesdokument
  • kort beskrivelse af forretningsmodellen
  • budget for det første år
  • forventede ind- og udbetalinger
  • oplysninger om kunder, leverandører og lande
  • relevante tilladelser og kontrakter

Bed derefter banken bekræfte skriftligt, hvornår ansøgningen anses for fuldstændig. Gem alle mails, dokumenter og beskeder. Det er afgørende, hvis sagen senere skal behandles af bankens klageansvarlige eller Det finansielle ankenævn.

Retten til en basal erhvervskonto har fjernet en urimelig barriere for mange danske iværksættere og foreninger.

Bankerne skal fortsat bekæmpe hvidvask og økonomisk kriminalitet, men en lovlig virksomhed skal ikke kunne afvises, blot fordi den er lille, nystartet eller ikke forventes at købe bankens øvrige produkter.

Den nye ret er ikke en garanti for lån eller en avanceret bankpakke. Den er en ret til det mest grundlæggende: en konto, hvor virksomheden kan modtage sine indtægter, betale sine regninger og drive sin virksomhed på ordnede vilkår.

Overvejer du at oprette virksomhed eller har du brug for en professionel firmaadresse, kan Flexum hjælpe med de praktiske rammer, så du kan fokusere på forretningen.