Når man vil oprette ApS, er det fristende at fokusere på “CVR i morgen”. Problemet er, at oprettelse ApS er fuld af formalia, som myndigheder og banker tager meget alvorligt. Her er de 12 klassiske fejl – og hvordan du undgår dem.
Når man vil oprette ApS, er det fristende at fokusere på “CVR i morgen” og komme i gang. Problemet er, at oprettelse ApS er fuld af formalia, som myndigheder og banker tager meget alvorligt. De fleste fejl handler ikke om ond vilje – men om manglende overblik.
Nedenfor får du de klassiske fejl, jeg ser igen og igen, når folk vil oprette et ApS. I virkeligheden er det sjældent én fejl, der vælter projektet – det er summen af små ting.
Fejl 1: At tro “gratis” betyder at alt er gratis
Mange går i gang med at oprette ApS og bliver overraskede over, at der stadig er lovpligtige omkostninger.
Fakta
Stiftelse af ApS koster et registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen (670 kr.). (erhvervsstyrelsen.dk)
Du skal også opfylde kapitalkravet (se fejl 2).
“Jeg troede, oprettelsen var gratis – hvorfor skal jeg så betale nu?”
Det skaber frafald midt i processen. Løsningen er enkel: adskil altid “servicepris” fra “lovpligtige gebyrer”.
Fejl 2: At misforstå selskabskapitalen (20.000 kr.) – eller dokumentationen for den
Selskabskapitalen er ikke en “startpakke”, du kan ignorere. Den er et lovkrav, og kapitalkravet for ApS er 20.000 kr. fra 27. februar 2025. (erhvervsstyrelsen.dk)
Og der er mere
- Ved registrering kan selskabet ikke registreres, medmindre mindst 25% af kapitalen (dog mindst 20.000 kr.) er indbetalt. (elov.dk)
- Der er praksis om tredjeparts bekræftelse af kapital (fx bank/advokat/revisor), som mange bliver ramt af, hvis de har gjort det “smart” uden sporbarhed.
Du overfører 20.000 kr. fra privat konto til en “midlertidig konto”, men kan ikke dokumentere kapitalens vej eller bekræftelse i et format, banken accepterer. Resultat: registrering/bank går i stå.
Fejl 3: At lave stiftelsesdokument/vedtægter “halvt” eller med uklart formål
Et ApS kræver formelle dokumenter: stiftelsesdokument og vedtægter (samt ejerbog). (erhvervsstyrelsen.dk) Når folk vil oprette et ApS, undervurderer de, hvor ofte uklare formuleringer giver problemer senere.
Typiske problemer
- Formål er alt for bredt (“alt muligt”) eller for snævert (så du senere skal ændre vedtægter).
- Uklar ejerstruktur, kapitalklasser eller tegningsregler.
- Man laver ingen ejerbog fra start (eller glemmer at vedligeholde den). (erhvervsstyrelsen.dk)
Du starter som “konsulent”, men vil pludselig sælge digitale produkter og ansætte. Hvis dokumenterne er skrevet for snævert, ender du med ændringer, registrering og ekstra omkostninger.
Fejl 4: At overse 2-ugers fristen for registrering efter underskrift
Det her er en klassiker, og den er dyr, fordi den føles “administrativ”.
Reglen er klar: Et kapitalselskab skal registreres senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet, ellers kan registrering ikke finde sted. (elov.dk)
Du underskriver fredag. Så går der ferie, travlhed, “vi venter lige på banken”… og pludselig er der gået 16 dage. Så skal du i praksis starte forfra med nye dokumenter/datoer.
Fejl 5: At undervurdere bankens KYC og tidslinje
Når du vil oprette ApS, er banken ofte flaskehalsen. Ikke fordi banken er besværlig for sportens skyld, men fordi banker er underlagt krav om kundekendskab og risikovurdering.
Typisk går det galt her
- Du har ikke styr på ejerforhold, reelle ejere, legitimation, forretningsmodel, forventede transaktioner.
- Du kan ikke forklare “hvor pengene kommer fra” (kapitalens oprindelse).
- Du har uoverensstemmelser mellem det, du har skrevet som formål/branche og det, du reelt gør.
Konsekvens
CVR kan være på plads, men du kan ikke få en erhvervskonto hurtigt nok til drift, betalinger og moms.
Læs også: Opret ApS med Lunar og Flexum – en guide til hurtig bankåbning.
Fejl 6: At glemme registrering/vedligehold af reelle ejere
ApS er omfattet af reglerne om registrering af reelle ejere. (erhvervsstyrelsen.dk) Som udgangspunkt er en indikator for reel ejer mere end 25% ejerskab/stemmer (men der er også kontrol på andre måder). (erhvervsstyrelsen.dk)
To klassiske fejl
- Man registrerer aldrig reelle ejere korrekt.
- Man registrerer én gang – og glemmer at holde det opdateret.
Erhvervsstyrelsens vejledning lægger op til, at virksomheden mindst én gang årligt undersøger, om oplysningerne er korrekte, og registrerer ændringer hurtigst muligt, når man bliver bekendt med dem. (erhvervsstyrelsen.dk)
Du giver en partner 30% efter 6 måneder – men CVR er ikke opdateret. Det rammer dig ofte, når banken eller en samarbejdspartner tjekker ejerforhold.
Fejl 7: At vente for længe med momsregistrering
Moms er en af de mest almindelige snubletråde for nye selskaber.
Skattestyrelsen skriver, at virksomheden skal momsregistreres, når den sælger momspligtige varer/ydelser for mere end 50.000 kr. inden for et kalenderår, og at det er valgfrit under grænsen. (skat.dk)
Fejlen er typisk
- Man fakturerer, før man er korrekt momsregistreret.
- Man aner ikke, om ydelser er momspligtige eller ej (nogle områder er fritaget). (skat.dk)
Du sender faktura uden moms, men burde have opkrævet moms. Så skal du efterregulere – ofte med sure kunder.
Fejl 8: At føre “hobby-regnskab” og glemme kravene til digital bogføring
Den tid, hvor man kunne køre et ApS på mapper og tilfældige Excel-ark, er forbi.
Erhvervsstyrelsen har sat digital bogføring i kraft i etaper, og fra 1. januar 2026 er digital bogføring også obligatorisk for en stor gruppe personligt ejede virksomheder/foreninger over en omsætningsgrænse, som led i bogføringsloven. (erhvervsstyrelsen.dk)
Pointen for et ApS: Du skal behandle bogføring som et systemvalg fra dag 1 (ikke “når der kommer penge”).
Du vælger et setup, der ikke kan levere bilagsspor, backup eller struktur – og så bruger du måneder på oprydning senere.
Fejl 9: At blande privatøkonomi og selskabets økonomi
Når du vil oprette et ApS, får du begrænset hæftelse – men kun hvis du driver selskabet ordentligt.
Typiske fejl
- Privat hæver til “lige en ting” uden korrekt bogføring.
- Man bruger private abonnementer og kort uden klare bilag.
- Man “låner” selskabskapitalen ud/tilbage uden dokumentation.
Du betaler alt privat og “fører det ind senere”. Senere kommer aldrig. Og når revisor/bogholder eller bank spørger, kan du ikke redegøre.
Fejl 10: At vælge ledelsesstruktur uden at forstå ansvaret
Selskabsloven giver mulighed for forskellige ledelsesstrukturer (fx bestyrelse + direktion). (elov.dk) Mange nystiftere udpeger sig selv som direktør uden at forstå, at det er en rolle med ansvar, pligter og forventninger (og at dokumenterne bør matche virkeligheden).
Du er reelt alene, men har “sat nogle navne på” uden at afklare ansvar. Det bliver grimt ved uenigheder, sygdom, eller hvis der kommer investorer.
Fejl 11: At starte uden simple, gamle, men nødvendige grunddokumenter
Traditionelt har man altid haft styr på:
- Kundevilkår (betalingsfrister, levering, reklamation)
- Aftaler med leverandører
- Ansættelsesforhold, hvis du ansætter
- GDPR hvis du håndterer persondata
Det er “kedeligt”, men det er det, der gør, at et ApS overlever, når det bliver voksen.
Læs også: ApS selskab oprettelse – fordele og ulemper i 2026
Fejl 12: At undervurdere tiden – og ikke lave en realistisk opstartstjekliste
Hvis du vil oprette ApS uden stress, så tænk i rækkefølge:
- Dokumenter (stiftelse/vedtægter/ejerbog) (erhvervsstyrelsen.dk)
- Kapital og dokumentation (erhvervsstyrelsen.dk)
- Registrering inden 2 uger (elov.dk)
- Bank/KYC-materiale klar
- Momsregistrering når relevant (skat.dk)
- Bogføring og rutiner fra dag 1 (erhvervsstyrelsen.dk)
- Reelle ejere korrekt og opdateret (erhvervsstyrelsen.dk)
Download gratis tjekliste: Oprettelse af ApS (PDF)
Konklusion: Oprettelse ApS er enkelt – hvis du gør det i rigtig rækkefølge
At oprette et ApS er ikke svært, men det er formelt. De fleste fejl kommer af, at man springer “det kedelige” over.
Har du brug for hjælp til at komme i gang? Læs vores komplette guide til oprettelse af ApS i 2026 eller se om du kan oprette ApS uden kapital.
Download den gratis opstartstjekliste her (PDF)
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er udelukkende til informationsformål og udgør ikke juridisk, skattemæssig eller finansiel rådgivning. Regler kan ændre sig, og individuelle forhold varierer. Vi anbefaler altid, at du konsulterer advokat, revisor eller skatterådgiver, før du træffer beslutning om selskabsform.


